miércoles, 1 de noviembre de 2017

Sæson 2017 slut

Det har ikke været det bedste sejlvejr i 17, men jeg har haft nogle fine ture til smålandsfarvandet, Skælkør og til det Sydfynske øhav. Men det bedste af det hele har været turene på fjorden. At ligge til og overnatte på Enehøje eller Albuen, som begge steder er blandt det ypperste som sejler Danmark kan tilbyde.
Jeg har fået ordnet en del siden båden blev købt. Så her et billede fra Ærøskøbing med nymalet dæk, ny rulle fok, repareret sprayhood med nyt vindue og sidestykker ved cockpit.


domingo, 11 de junio de 2017

På plads i Nakskov

Så er vi hjemme. Dækket skal males of rulle-genuaen er noget træt, men jeg synes det er en fin lille båd og hun sejler rigtig godt.

lunes, 8 de mayo de 2017

Darina 24 original salgsbrochure

Den her ville jeg gerne have set da jeg surfede rundt på nettet efter oplysninger.




Darina 24

Jeg laver denne blog for at vise lidt billeder af en Darina 24, en bådtype som det er meget svært at finde oplysninger om. Jeg håber derved at kunne hjælpe andre der som jeg søger oplysninger i forbindelse med køb og salg af sådan en båd.
Jeg købte "lille macho" for en uge siden i Århus. Der ligger den stadig på land og venter på at jeg tager derop, klargør den samt sætter den i vandet, rigger den og sejler den til Nakskov hvor jeg har en bådeplads.

Darina 24 er en søsterbåd til den temmelig kendte svenske båd Halberg Rassy Misil 2. Den er tegnet af den samme person, Olle Enderlein som er kendt for at have designet velsejlende turbåde, ofte til velkendte og prestigiøse værfter som Halberg Rassy, Najad og flere. Jeg har altid syntes om hans både, så nu var det tid at få en selv.
Darina 24, har det samme skrog som Misil 2, det er kortet ca 10-12 cm af agter, der er en anden overbygning og riggen er 7/8 del i stedet for masthead som på Misilen.
Darina 24 blev bygget af Darina Yachts i Dragør ldt uden for København i Danmark.
Lille Macho er lidt træt lige nu. Har ikke været rigget i nogle år, er lidt blakket på fribordet og med en lettere ormstukket treadmaster på dækket. Apteringen er forbavsende pæn. Den har en meget høj håndværksmæssig standard og er velholdt med nye hynder og betræk.

Her lidt billeder